Sundhed er en balance – et fint samspil mellem krop, miljø, livsstil og valg. Men der er ét område af vores biologi, der fascinerer mig mest i dette indviklede samspil: tarmens mikrobiom. Dette mangfoldige økosystem af bakterier, svampe og andre mikrober i vores mave-tarmkanal er blevet mit livsværk og et af de mest overbevisende felter inden for sundhedsvidenskab i dag. Min akademiske og forskningsmæssige rejse har bragt mig gennem mange år med at udforske tarmmikrobiomets betydning for helbredet. Som Associate Professor i Division of Gastroenterology på Cedars-Sinai Medical Center og Director of the Cedars-Sinai Microbiome Research Institute har jeg haft privilegiet at lede forskning, der uddyber vores forståelse af, hvordan vores mikrobielle verden former os. Jeg fungerer også som Associate Professor-in-Residence ved David Geffen School of Medicine at UCLA.

Min akademiske baggrund omfatter en Bachelor of Science i biologi fra University of Illinois at Urbana-Champaign, efterfulgt af en Master of Science i ernæringsvidenskab og en ph.d. i molekylær metabolisme og ernæring fra The University of Chicago. Jeg finpudsede yderligere min ekspertise under et postdoc-fellowship på Joslin Diabetes Center/Harvard Medical School. Gennem hele min karriere har min passion været at gøre kompleks forskning i tarmens mikrobiom vedkommende og anvendelig, med fokus på sammenhængen mellem kost og sundhed – og hvordan vi kan bruge den viden til at forbedre vores trivsel.

Tarmens mikrobiom: Et komplekst økosystem for sundhed

Det overrasker mig stadig, hvor tæt forbundne kroppens systemer er – og ingen steder er det tydeligere end i tarmens mikrobiom. Den menneskelige tarm rummer billioner af mikrobielle celler – primært bakterier – sammen med arkæer, virus og svampe. Tilsammen udgør de et så dynamisk og kraftfuldt fællesskab, at det ofte betragtes som et organ i sig selv. Tarmmikrobiomet hjælper ikke blot med at fordøje maden; det syntetiserer også essentielle næringsstoffer, regulerer immunfunktionen og kommunikerer med hjernen via det, vi kalder tarm-hjerne-aksen.

Tidligt i min karriere blev jeg optaget af samspillet mellem kost og tarmens mikrobiota – især hvordan kostens komponenter kan ændre de mikrobielle populationer og påvirke inflammation og immunrespons. Mit laboratorium har undersøgt, hvordan kostfedt – især mættet fedt og transfedtsyrer – kan fremme væksten af bestemte proinflammatoriske bakterier, som kan øge risikoen for tilstande som inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Gennem disse studier forstod vi, at det ikke kun handler om, hvad vi spiser, men om hvordan maden interagerer med vores mikrobiom. Denne indsigt påvirker både kliniske tilgange og hverdagen. For mig betyder det aktivt at vælge fødevarer, der understøtter et balanceret og robust mikrobiom – en filosofi jeg anbefaler professionelt og praktiserer personligt.

Kostens rolle: Fedt, fibre og fermentering

I vores laboratorium er et af de områder, jeg brænder mest for, sammenhængen mellem kostfedt og tarmens sundhed. Vi har set, hvordan kostmønstre rige på bestemte typer fedt kan ændre det mikrobielle landskab i tarmen og enten fremme sundhed eller sygdom. Vores forskning viser f.eks., at visse mættede fedtstoffer og transfedt kan øge forekomsten af galde-tolerante bakterier som Bilophila wadsworthia, der forbindes med øget tarmpermeabilitet og inflammation. Omvendt ser plantebaserede fedtstoffer fra kilder som avocado og nødder ud til at understøtte en mere balanceret mikrobiota og have en beskyttende effekt mod inflammation.

Fibre er en anden afgørende komponent for tarmens sundhed og fungerer som præbiotika, der selektivt fodrer gavnlige bakterier som Bifidobacterium og Akkermansia muciniphila. Når disse fibre fermenteres af tarmbakterier, dannes kortkædede fedtsyrer (SCFAs) som butyrat, acetat og propionat, som hjælper med at regulere immunfunktionen og beskytte mod inflammation. I min egen kost prioriterer jeg fiberrige, plantebaserede fødevarer, fordi de i praksis er “brændstof” for mit mikrobiom og fremmer en mangfoldig og robust bakteriepopulation, der understøtter den generelle sundhed.

Fermenterede fødevarer, som tilfører levende mikrober og direkte øger tarmens mikrobielle diversitet, er også blandt mine favoritter. Fødevarer som kefir, surkål og miso tilfører gavnlige bakterier og skaber – i kombination med præbiotiske fibre – et blomstrende og robust økosystem i tarmen. Selvom ikke alles mikrobiom reagerer ens på de samme fødevarer, kan en kost rig på disse komponenter hjælpe de fleste med at opbygge et mere modstandsdygtigt mikrobiom.

Personlig ernæring: Én størrelse passer ikke alle

Begrebet personlig ernæring er gået fra lovende idé til praktisk tilgang i klinisk ernæring – og mikrobiomet er kernen. Hver persons tarmmikrobiom er lige så unikt som et fingeraftryk og påvirkes af genetik, livsstil, kost og endda påvirkninger tidligt i livet. Denne individuelle variation er afgørende; det, der gavner én, kan være uden effekt – eller endda have en negativ indvirkning – på en anden. Derfor undersøger vores laboratorium, hvordan specifikke mikrobielle signaturer kan forudsige respons på forskellige kostinterventioner.

For eksempel har personer med højere udgangsniveauer af Prevotella-bakterier tendens til at respondere godt på fiberrige kostmønstre med forbedret blodsukker- og lipidprofil. Andre, med højere niveauer af Bacteroides, kan reagere bedre på kost med lavere indhold af simple kulhydrater. Disse indsigter er fascinerende, fordi de får os til at se mad ikke blot som kalorier eller næringsstoffer, men som værktøjer, der interagerer med den enkeltes unikke mikrobielle landskab. Denne viden har ændret, hvordan jeg selv tænker om mad, og den motiverer mig til at fortsætte forskningen i, hvordan kosten kan skræddersys for størst mulig sundhedsgevinst.

Tarm-hjerne-aksen: Forstå forbindelsen mellem sind og mikrobiom

Et af de mest overbevisende forskningsområder i dag er tarm-hjerne-aksen – et tovejskommunikationssystem, hvor tarm og hjerne udveksler signaler. Denne akse spiller en betydelig rolle i regulering af humør, stressrespons og kognitiv funktion. Visse tarmbakterier producerer neurotransmittere som serotonin og gamma-aminosmørsyre (GABA), der direkte påvirker humør og mental trivsel. Dysbiose – en ubalance i tarmens mikrobiota – er sat i forbindelse med mentale helbredstilstande som depression og angst og understreger tarmens indflydelse på hjernens sundhed.

På min egen sundhedsrejse er jeg blevet bevidst om, hvordan mit mikrobiom kan påvirke min mentale tilstand – især i stressede perioder. At inkludere fødevarer rige på omega-3-fedtsyrer, fermenterede fødevarer og grønne bladgrøntsager er blevet min måde at støtte mit mikrobiom og dermed min mentale trivsel. At disse valg kan styrke den mentale robusthed, bekræfter blot min dedikation til denne tilgang, som jeg deler med andre, der kan have gavn af den.

At omsætte forskning til handling med IM8

Samarbejdet med IM8 har gjort det muligt for mig at flytte den videnskabelige forskning ud af laboratoriet og ind i menneskers hverdag. Som en del af Scientific Advisory Board arbejder jeg sammen med teamet om at udvikle produkter, der bygger på solid forskning og er designet til at støtte mikrobiomet og den generelle sundhed. Vores formuleringer, som IM8 Daily Ultimate Essentials, samler elementer, der understøtter tarmens sundhed via en kombination af præbiotika, probiotika og næringstætte ingredienser.

Én ting er at forstå mikrobiomets videnskab i en akademisk kontekst; noget andet er at udvikle produkter, der kan gøre en reel forskel for mennesker. Med IM8 er målet at tilbyde forbrugerne tilgængelige, videnskabeligt underbyggede løsninger, der fremmer mikrobiel diversitet og robusthed. Jeg er stolt af, hvordan vi har integreret probiotika og præbiotika på en enkel, men effektiv måde, så mennesker kan passe på deres tarmsundhed med kvalitetsingredienser.

Samarbejdet med IM8 er en meningsfuld forlængelse af min mission: at gøre mikrobiomets videnskab relevant og praktisk for alle. Mikrobiomforskningen udvikler sig hurtigt, og det er tilfredsstillende at vide, at IM8 er engageret i at være på forkant med denne videnskab og tilbyde vores kunder produkter, der reelt støtter deres sundhedsrejse.

Fremtiden for mikrobiomvidenskab og velvære

Fremadrettet begejstrer det mig, at mikrobiomvidenskaben kan være med til at transformere sundhedsvæsenet. Jeg håber, at vi – i takt med at forståelsen uddybes – kan skræddersy ernæring og behandling efter den enkeltes mikrobiomprofil. Forestil dig en fremtid, hvor din læge kan ordinere en specifik kostplan eller probiotisk formulering baseret på den unikke mikrobielle signatur i din tarm. Denne personlige tilgang vil gøre sundhedsindsatsen mere proaktiv og forebyggende og reducere behovet for reaktiv behandling.

I vores laboratorium undersøger vi forbindelserne mellem mikrobiota og komplekse sygdomme som Crohns sygdom og overvægt – og hvordan kostinterventioner kan påvirke sygdomsforløbet. Vi har f.eks. opdaget, at visse bakterier ved Crohns sygdom kan flytte sig til det mesenteriske fedt og bidrage til inflammation. Disse fund åbner for nye terapeutiske strategier og understreger, hvor tæt kost, mikrobiota og inflammation hænger sammen.

Rejsen mod at forstå mikrobiomet fortsætter – og det gør mit engagement i velvære også, både for mig selv og for fællesskabet. Hver dag finjusterer jeg min egen kost og mine vaner i takt med den nye viden, og jeg opfordrer andre til at se velvære som en rejse – ikke en destination. Mikrobiomet er komplekst, men ved at pleje det åbner vi døren til større robusthed, bedre sundhed og længere levetid.

Prof. Suzanne Devkota er medlem af IM8 Scientific Advisory Board og Associate Professor samt Director of Microbiome Research ved Cedars-Sinai Medical Center. Hendes forskning undersøger samspillet mellem kost, tarmmikrobiota samt inflammatoriske og metaboliske sygdomme. Hun brænder for at omsætte mikrobiomvidenskab til konkrete strategier for velvære.